Julehjælp

Er det svært at få råd til julen?

For nogle mennesker kan tanken om julen give ondt i maven, fordi det betyder  flere udgifter til gaver og mad.

Heldigvis er der mange muligheder for at søge støtte til at kunne fejre højtiden.

Vi har her på siden samlet en masse links til organisationer, hvor man kan søge om forskellige former for julehjælp.

Mødrehjælpen

Mødrehjælpen uddeler hvert år julehjælp til økonomisk trængte familier. Både mødre og fædre kan søge. Ansøgningsfrist: 2. december 2025 kl. 10.00.
Søg her

Dansk Folkehjælp

Dansk Folkehjælp uddeler julehjælp til enlige forsørgere. Der er mulighed for at søge julehjælp fra den 13. oktober til den 17. november 2025.
Søg her

Børnesagens Fællesråd

Hvert år samler de danske kirker ind, så udsatte familier i Danmark kan fejre jul. Julestipendierne formidles via Børnesagens Fællesråd til enlige forsørgere, der har en meget dårlig økonomi. Ansøgningsperioden for julestipendier løber hvert år i perioden fra onsdag i uge 41 til og med onsdag i uge 46.
Søg her

Lions Club

Flere af Lions lokalafdelinger yder julehjælp til trængte familier. Tag kontakt til den afdeling, der ligger nærmest dig for at få nærmere information om, hvordan du søger.
Find din lokale afdeling her

Blå Kors

Blå Kors uddeler julehjælp til trængende. Familier og personer, som i forvejen har tilknytning til Blå Kors’ arbejde, vil blive prioriteret først. Ansøgningsfrist: 20. november 2025 kl. 12.00.
Søg her

Julehjælpen

Gennem Julehjælpen kan man donere eller ansøge om hjælp i form af legetøj, tøj, gavekort og alle de mange andre genstande, der bliver doneret af private samt virksomheder. De frivillige bag Julehjælpen kommer ikke i direkte kontakt med donationerne, men formidler blot kontakten mellem donor og ansøger.
Søg her

Enestående Forældre

Som eneforælder kan du søge økonomisk støtte hos Enestående Forældre i form af et legat til dit barns skolegang, fritidsaktiviteter eller ungdomsuddannelse – og også til julen. Du kan søge julelegat fra den 24. september og indtil den 1. december. Bemærk, at du skal oprette en profil på deres hjemmeside for at kunne søge. 
Søg her

Frelsens Hær

Frelsens Hærs julehjælp består af godter, gaver og gavekort til supermarkeder. Der er åbent for ansøgninger fra den 1. november til 30. november kl. 23.59.
Søg her

Mangler du et sted at holde jul?

Mange mennesker sidder alene i højtiderne. For dem, der helst vil fejre julen i fællesskab med andre, har Boblberg og Røde Kors oprettet “Julevenner”, hvor man kan søge efter nogen at spise julemaden og danse om træet sammen med.

Nyhedsbrev

Vi vil så gerne holde kontakten med foreninger, brugere af Frivilligcenteret og andre interessenter.

Vil du modtage vores nyhedsbreve, kan du udfylde tilmeldingen til Mailchimp nedenfor og klikke “tilmeld”.

Du kan læse vores seneste nyhedsbrev her.

Tilmeld dig i dag